Buttervængets Tømrer & Snedker ApS udfører tømrer- og snedkerarbejde for private og erhvervskunder i Skagen, Gl. Skagen, Aalbæk og nordlige Vendsyssel.
Vi er et kvalitetsbevidst tømrerfirma med kompetencer indenfor entrepriser, byggerådgivning og traditionelt tømrer- og snedkerarbejde.
For os er det vigtigt at sætte kundens behov i centrum, og med mange års erfaring i branchen har vi den fornødne viden og kompetence til at realisere dine byggeprojekter. Vi ligger vægt på god personlig service og rådgivning, så dine ønsker kan realiseres.
Ejerforhold
Buttervængets Tømrer & Snedker ApS ejes af Flemming Berg Nielsen, som startede virksomheden i 2005. Firmaets værksted ligger på Vølund Nielsens Vej 8 i Skagens erhvervsområde ved Buttervej. Vores værksted er opført i 2007.
Flemming Berg Nielsen
Indehaver Flemming Berg Nielsen (f. 1975) er født og opvokset i Skagen, og uddannet tømrer i 1995 efter fire års mesterlære hos Tømrerfirma Sørensen & Frandsen, Skagen.
Efter endt læretid har Flemming Berg Nielsen været ansat som tømrer hos Tømrerfirma Lars D. Nielsen & Søn ApS, Skagen, samt i Aasiaat (Egedesminde) på Grønlands vestkyst.